Vi skifter medlemssystemet – hvad betyder det for dig som medlem?
Dansk Fysisk Selskab får nyt medlemssystem. Det gør vi for blandt andet at sikre, at vi overholder lovgivning om databeskyttelse (bedre kendt som GDPR), og for at gøre det lettere for både os og dig at sikre, at vi har de korrekte informationer på dig.

I det nye medlemssystem bliver det muligt for dig som medlem selv at ændre kontaktoplysninger og adresse, så vi sammen sikrer, at du modtager vigtige e-mails og vores medlemsmagasin KVANT.

Vi påbegynder snart overflytningen af dine data til det nye system. Flytningen til det nye medlemssystem betyder, at hvis du har været tilmeldt PBS indtil nu, vil du blive afmeldt, da det ikke er muligt at flytte disse informationer med over.

Derfor er det vigtigt, at du betaler denne opkrævning manuelt.

Opkrævning for 2024 bliver sendt til dig på e-mail. Her vil du også modtage instrukser om, hvordan nu nemt kan oprette automatisk fornyelse af kontingentet fremover.
Mange medlemmer har vi ikke emails på og de vil modtage et postbrev med faktura. Vi beder alle medlemmer om at sikre deres email adresser er gældende, da alt fremtidig kommunikation og kontigentopkrævning fremover vil foregå med email som kontaktpunkt.

Nye medlemmer oprettet siden sommeren 2022 vil ikke opleve nogle ændringer i opkrævningen.

Alle medlemmer vil i løbet af november og december måned modtage et login til vores nye medlemssystem som hedder Foreningsadministration. Her må du meget gerne logge ind og tjekke, at vi har de korrekte data på dig, så vi er sikre på, at du modtager vigtig information.

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail@danskfysiskselskab.dk